Om
Unik oplevelse på Mårumgård
Mårumgård er det helt rigtige sted hvis du vil opleve alt hvad Nordsjælland kan byde på. Havnebyer, skov, strand og sø. Frederiksborg slot i Hillerød, Klosteret i Esrum og du er stadig kun en times togrejse væk fra Tivoli i København. Stedet har to værelser og et lille køkken samt en stue hvor du kan nyde aftenen.
Det er også muligt at booke dit helt eget lille sted “Den grønne kvist” hvor du få vores nyistandsatte lille ferie lejlighed for dig selv.
På Mårumgård er det vores mission at skabe mindeværdige ophold, hvor gæster kan opleve landlig charme, forankret i vores værdier om gæstfrihed, kvalitet og afslapning. Med en historie rig på tradition og kærlighed til naturen, stræber vi efter at give hver besøgende en autentisk og afslappende ferieoplevelse.
Vi har en vision om at værne om insekt og dyreliv, ved at lave faunastriber og kun slå markerne en gang om året. Dette giver plads til et rigt fugleliv, hare, agerhøns og masser af vildt. Der er stier og plads til at sidde på marken og nyde solnedgangen.
Charmerende ophold med vintage detaljer
Her møder du de passionerede værter bag Mårumgård.

Ditte Helene Røeder Holm
Værtinde
+45 23 44 28 18
Ditte bringer gæstfrihed og har en forkærlighed for vintage indretning. Hun sørger for de gode måltider og skriver gule sedler til Michael så han husker at ordne vandhanen når den drypper.

Michael Holm
Vært
+45 41 28 73 76
Michael sørger for at græsset er klippet de rigtige steder og at sengene er sat sammen så de er gode at ligge i – og så sørger han for at Ditte kommer op om morgenen og lave morgenmad.
Hvem er vi?
Michael og Ditte er gift og driver Mårumgård som en udlejningsejendom. Stedet er også vores hjem, og vi har dybe rødder i lokalsamfundet gennem mange år. Michael er stillads og gør-det-selv mand, Ditte er kirkesanger og kordegn. I vores fritid tager vi på tur i vores Landrover og laver mad i det fri. Derudover nyder vi vores eget sted her, dyrker grøntsager og gik i 2020 igang med at så blomsterenge, med henblik på at få flere insekter.
Mårum en lille by med et stærkt team der driver forsamlingshus og kirke, så der sker masser af ting der styrker samværet i det lille lokal samfund. Der er altid aktiviteter der er værd at deltage i, så spørg hvis det er noget I vil vide mere om, så fortæller vi gerne.
Mårumgård gav os en uforglemmelig oplevelse med hyggelige omgivelser og fantastisk service.
Louise M.
Ferierejsende